SUMMITWEEK

DON'T MISS OUT!

FÅ SVAR PÅ LIVETS STORE SPØRGSMÅL

… eller bare de mest stillede spørgsmål!

Hvor skal jeg bo?

Dig og vennerne har mulighed for at bo sammen i jeres helt egen lejlighed. Lejlighederne er alle beliggende i centrum af byen, tæt på skiløb og byliv. Du kan booke din lejlighed, så snart du har betalt dit depositum. Vi forsøger at lægge lejligheder op til alle så hurtigt som muligt.

Hvis der ikke er en lejlighed ledig til dig, skal du ikke være urolig, det er blot fordi, vi er ved at booke de sidste ind, så det passer til jeres gruppe. 

Hvor mange personer kan der bo i en lejlighed?

Lejlighederne varierer i størrelse alt efter type og kompleks. De fleste lejligheder er til 4-6 personer. Nogle gange helt ned til 2-3 personer men også op til 7 – 9 personer. Husk, at lejligheden skal fyldes helt op for at undgå et tomsengstillæg. Ønsker I at få flere sammen kan I opgradere til en chaletlejlighed, hvor der typisk kan bo 8 – 14 personer. Bemærk, at chaletlejligheder koster en merpris.

Hvordan kommer jeg til Alperne?

I vores standardpakker er der altid bustransport. Vores opsamling er som regel på din skole/dit campus, med mindre andet er aftalt med gruppen. Busturen tager omkring 22-23 timer alt efter trafikken, så du skal være forberedt på, at du skal spise, sove og hygge dig med dine venner. Alternativt kan du vælge at opgradere til vores charterfly for en tillægspris. Vælger du derimod selv at finde til Alperne, får du en rabat, der fratrækkes din rejses pris. Tidspunktet for afrejse/hjemrejse varierer fra gruppe til gruppe.

Hvornår er sidste tilmeldingsdag?

Sidste tilmeldingsdag varierer alt efter hvornår rejsen ligger. Den helt præcise dato fremgår af din gruppes hjemmeside under “Info”.

Hvor mange skoler rejser med Summitweek til Alperne i 2019?

I 2019 sender vi lidt over 60 gymnasier og ca 20 universitetsgrupper afsted på deres livs skiferie. I 2018 deltog 10861 skiglade unge, og vi glæder os helt vildt til at byde dig velkommen ombord i 2019.

Kan jeg få refunderet rejsens pris?

Ja, hvis du bestiller en forsikring. Vi tilbyder 2 slags forsikringer, der gælder ved afbestilling.

Sygeafbestillingsforsikring gælder ved sygdom, dødsfald eller lignende samt mod  fremvisning af lægeerklæring. Omkostningen for forsikringen refunderes ikke, og syge afbestillingsforsikringen skal tilvælges ved booking af rejsen.

Re-eksamensforsikring er til dig, der allerede du ved, at du har en potentiel re-eksamen i rejseugen. Bliver du kaldt til re-eksamen refunderes rejsens fulde pris. Forsikringens omkostning refunderes ikke.

Såfremt du ikke har bestilt en forsikring gennem os, kan du altid kontakte din eget forsikringsselskab. Ved andre tilfælde er vores rejsebetingelser gældende: http://summitweek.com/info/rejsebetingelser/

Hvad er et lejlighedsdepositum?

Det er et skadesdepositum, som du betaler direkte til udlejeren/agenturet. Depositummets størrelse afhænger af lejlighedens standard, men ligger typisk på omkring 50 – 100€ for standardlejligheder pr. person og 100 – 200€ for chaletlejligheder pr. person. Depositummet lægges oftest via kortoplysninger, men kan også være en kontant sikkerhed. Depositummet trækkes udelukkende, såfremt der er skader og/eller mangler på lejligheden.

Hvad koster skileje?

Prisen på skileje varierer blot en lille smule fra destination til destination. Den helt nøjagtige pris finder du på din gruppes tilmeldingsside.

Hvad kan jeg bruge appen til?

På vores app finder du rigtig meget brugbar information omkring din tur. Herunder bl.a. info om byen, liftkort, skileje, depositum, kontakt til guider, vigtige telefonnumre (læge, servicenummer mm.), ind- og udcheckning i lejligheder, events osv.. Med andre ord, for din egen skyld: Download den!

KONTAKT MIG!

Send mig en kort besked ved at udfylde felterne nedenunder, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.