VAL THORENS

Europas bedste skiområde

Europas bedste og højest beliggende skiområde

Val Thorens er hvert år samlingspunkt for håbefulde skiløbere, og byen lever virkelig op til forventningerne.

Skiområdet

Val Thorens er inden for de sidste 4 år kåret som World’s Best Ski Resort hele 3 gange. Det betyder, at skiløbet er helt fantastisk. Val Thorens by ligger i 2300 meters højde, som giver dig et snesikkert område. Totalt har du mulighed for at udforske det over 600 kilometerstore område ”Les Trois Vallées”. Liftkapaciteten er på overvældende 242.400 personer pr. time så du let kommer rundt i området. Til skiløberen der skal i parken, så er der flere forskellige parker og til skiløberen på pisten er du garanteret trætte ben efter mange ture ned af de lange pister.

Byen

Val Thorens opstod tilbage i 70’erne, hvor man begyndte at tilrette byen efter det franske koncept ”Ski au peid”, der groft kan oversættes til ”ski til og fra døren”. Det betyder at uanset, hvor du er indkvarteret, har du ikke andet end få minutter til pisten. Byen er meget kompakt bygget i 2 dele, den øvre bydel og nedre bydel delt af snetorvet og sportscenteret i midten. I den øvre bydel finder du en mængde af barer og restauranter, der svarer til en mellemstor hovedstad. Det samme i den nedre bydel, hvor det er udpræget små lokale franske restauranter. Det tager ikke mere end 15 minutter at gå den ene ende til den anden og ellers er der mulighed for gratis at benytte byens shuttlebus, som kører hvert 20. minut om dagen. En elevator og en gangbro tager dig hurtigt til snetorvet, fra bunden af byen, hvor Alpernes største underjordiske natklub Malaysia, er beliggende.

Afterski

Hvad enten om du er til lounge, det nye RnB, livemusik eller blot en chill-out aften, så finder du det i Val Thorens. Val Thorens sover aldrig og når afterskien slutter så åbnes der for nattelivet. Du kommer ikke uden om afterski i Val Thorens. Fra kl. 15 starter det verdenskendte La Folie Douce, der er kendt for de poppende champagner og ”Do you want champagne on your face?”. Med en placering i Alpernes flotteste solskin afholdes der hver dag livemusik. I byen finder du den berømte bargade, hvor bl.a. Saloon Bar åbner dørene for livemusik i hyggelige omgivelser.

Afterdark

Når natten atter falder hen vågner Val Thorens’ natteliv op igen. Byens øvre bydel er samlingspunkt for nattens udskejelser. Der er mange muligheder at finde i bargaden, hvor barerne lukker ved 02-tiden. Herefter fortsætter festen på Klub Summit eller Malaysia, de to store natklubber i byen.

Events

Val Thorens er en af vores mest eftertragtede destinationer, hvilket vi godt forstår. I løbet af sæsonen, på forskellige locations, afholder vi masser af fede events. Vi har bl.a. en gang i ugen picnic i sneen. På Folie Douce fragter vi kendte artister til Alperne for at give jer den ultimative afterskioplevelse. Det samme gør vi om natten, hvor vi har inviteret kunstnere ned for at levere et fedt show for jer. Der er slalomkonkurrencer på slalompisten og præmier til vinderen, kendte danske komikere der kommer for at underholde lattermusklen og pubcrawls samt aftenarrangementer osv. Val Thorens sover aldrig og det er lige før du heller ikke når det med alt det som et Summitweek-armbånd tilbyder i løbet af ugen.

Aktiviteter

Har vi ikke alle sammen tænkt på at flyve? På toppen i Orelle 3230 meter over havets overflade starter Europas højeste svævebane. I over en kilometer svæver du med hastigheder over 100 km/t over dalen til du rammer den modsatte top på 3000 meter. Hvis det skal gå knap så hurtigt, så kan du sammen med en instruktør paraglide i de højere luftlag og se Val Thorens fra en helt speciel vinkel. Desuden byder Val Thorens på ting som icecarting, snescooter, bowling eller måske en tur i sportscenteret for at få hvilet musklerne lidt? Fik vi nævnt der er også er mulighed for en 6 kilometer lang kælketur der har en estimeret tid på 45 minutter på en separat pist?

Lejligheder

Det, der giver flest point til lejlighederne i Val Thorens, er at uanset hvor du bor, bor du tæt på pisten. Vi kender det alle sammen – vi slipper gerne for at slæbe ens ski/snowboard mere end højeste nødvendigt. Val Thorens er bygget til og for skiløbere. Det vil sige, at lejlighederne er lavet enkle og opfylder behovet for et sted at sove. Du finder alt det nødvendige i alle lejligheder, køkken, bad og toilet samt soveplads klassisk i form af køjesenge og sovesofaer. Ofte anvendes der i lejlighederne tæpper i stedet for dyner. Præfererer du at stå op til klar morgenmad og komme hjem fra en dag på pisterne hvor maden er klar, så er det en mulighed for dig at tilkøbe halvpension. Størstedelen af lejligheder varierer fra 4-6 personer.

Hotel og chaletlejligheder

Hvis du søger det lidt mere luksuriøst på din skiferie, så er der mulighed for opgraderer din lejlighed. Vi tilbyder alt fra luksushoteller til mere enkle varianter, hvor der ofte er halv- eller kvartpension inkluderet. Her bor man ofte to og to. Der er også mulighed, hvis man er en større gruppe at bo i vores chaletlejligheder. Der er et begrænset antal af størrelserne 8-14 personer. Placeringen af chaletlejligheder er lige så god som standardlejlighederne.

FÅ ET TILBUD!

Send os en kort besked ved at udfylde felterne nedeunder, så vil vi kontakte dig inden for 24 timer.